CEPT licens

CEPT logo
Figur 1. CEPT har dette logo.
Hvad er CEPT?
CEPT betyder European Conference of Postal and Telecommunications administrations og har 48 europæiske medlemslande. CEPT har til opgave at regulere post, radio-spektrum og kommunikationsnetværk. CEPT har en hjemmeside på adressen www.cept.org

Regler for gæstelicens
  • Den 'store' CEPT-licens hedder "CEPT Radio Amateur Licence". Et A-certifikat giver ret til denne licens for radioamatører i Danmark, Færøerne og Grønland. Lovgrundlaget er ECC Recommendation T/R 61-01
  • Den 'lille' CEPT-licens hedder "CEPT Novice Radio Amateur Licence". Et B-certifikat giver ret til denne licens for radioamatører i Danmark, Færøerne og Grønland. Lovgrundlaget er ECC Recommendation (05) 06.

  • Du skal kunne bevise, at din amatørradio licens er en CEPT-licens. Dette kan ske ved at medbringe dit amatørradio-certifikat som skal være påtrykt enten "CEPT Radio Amateur License" eller "CEPT Novice Radio Amateur License" (se figur 2 nedenfor).

  • En radioamatør fra et CEPT-land (fx Danmark) må køre amatørradio i et andet CEPT-land (fx Tyskland) under kortere ophold uden at søge gæstelicens i det land, han besøger. Under besøget skal han følge reglerne for amatørradio i det pågældende land og for den kategori, som han har. 
  • Danske radioamatører, som besøger et andet CEPT-land, skal anvende det pågældende lands prefix foran deres eget kaldesignal. Hvis OZ1AA besøger Tyskland, skal han anvende kaldesignalet DL/OZ1AA. Skråstregen udtales "stroke".
  • En udenlandsk radioamatør med "CEPT Radio Amateur Licence", som besøger Danmark kortvarigt, skal følge reglerne for det danske A-certifikat. Hvis den udenlandske besøgende har "CEPT Novice Radio Amateur Licence" skal han følge reglerne for det danske B-certifikat. Han skal anvende "OZ/" foran sit eget kaldesignal, for eksempel OZ/DL1PY. 

  • Der kræves ikke telegrafiprøve for at få CEPT-licens.  

Certifikat med CEPT-licens
Figur 2. Dette certifikat er gyldigt som "CEPT Radio Amateur Licence". Scannet fra VTS 8, side 8.


CertifikatCEPT licensLovgrundlag
Kategori ACEPT Radio Amateur Licence ECC Recommendation T/R 61-01
Kategori BCEPT Novice Radio Amateur Licence   ECC Recommendation (05) 06
Kategori DIngen  D-certifikatet gælder ikke i udlandet.

 Revideret 10. august 2022 af OZ1BXM Lars Petersen.